Kanelsnegle
Kanelsnegle
Servings: 20 snegle
Ingredienser
Dej
- 2 dl Sødmælk
- 35 g Gær
- 1 Æg
- 500 g Hvedemel (Meyers)
- 35 g Sukker
- 8 g Salt
- 75 g Smør
Remonce
- 200 g Smør
- 200 g Sukker
- 20 g Stødt kanel
Pensling og pynt
- 1 Æg
- 100 g Flormelis
- 5 Spsk Vand
Fremgangsmåde
Dej
- Kom vand og gør i røreskålen, og rør, til gæren er helt opløst. Slå æggene ud i skålen, og rør dem sammen med vandet.
- Kom mel, sukker og salt i skålen, og ælt dejen got ved lav hastighed (1,5-2), til den er glat og blank og slipper skålen. Det er tegn på, at der er dannet glutenstrenge, og at dejen er klar. Det tager ca. 6-8 min.
- Skær smørret i små terninger, og kom det hele i skålen på en gang.
- Ælt smøret godt ind i dejen, til den igen er glat og blank og slipper skålen, og stop så med at ælte. Når smøret lægger sig på glutenstrengene og gør dem mere elastiske og glatte, bliver de også mere sårbare, også vil de knække på et tidspunkt, hvis du ælter videre.
Hævning
- Lad dejen hvile koldt i 1 time.
Remonce
- Rør ingredienserne sammen i en skål til en ensartet masse. Kom remoncen i en beholder med låg, og lad den stå på køkkenbordet, indtil du skal bruge den.
Hævning og formning af dejen
- Når dejen har hvilet, ruller du den ud til et rektangel på 50 x 20 cm. Drej dejen, så den ene korte side vender mod dig selv. Fordel remoncen ud over dejen i et jævnt lag, men lad de sidste 5 cm. på den ene side, der vender væk fra dig, være fri. Tag fat i den korte side, der vender mod dig, og rul dejen sammen til en tyk pølse. Skær pølsen ud i 20 lige store skiver, og fold de 5 cm. dej uden remonce ind under sneglen. Læg sneglene på fire bageplader med bagepapir med god afstand imellem.
- Lad sneglene hæve i 1 time med film med mel på, så filmen ikke klistrer sammen. Hold øje med sneglene, så de ikke bliver for store.
Pensling og bagning
- Pensl sneglene med et sammenpisket æg, og bag dem i 10 min. på 200° varmluft. Flyt sneglene over på en rist, lad dem køle af, og pynt dem med glasur.
